Hvor var det lige "den rigtige mand" blev af?

Forsvandt han mon sammen med den "rigtige kvinde"?

Vi piver, gør vi – alle os kvinder i 40’erne! Vi er dødtrætte af den bløde, handlingslammede, initiativløse, konfliktsky og magtforskrækkede danske mand! Vi orker ham simpelthen ikke mere – så vi lader os skille fra ham … og så vokser vi ellers benene, farver håret, stramme push up’en en tand op – og går i gang med at lede! Lede efter ”Den rigtige Mand”! Ham der, drivende af testosteron, skal fylde hullet i vores tilværelse med maskulinitet, overraskelser, gentleman behavior, tryghed, modspil og ”over the top” fantastisk sex.

Men hvor er han?

Umiddelbart så gemmer han sig usandsynlig godt. For det vi ser, når vi kigger ud i verden, er en stor grå masse af mænd, der sjasker afsted uden mål og med – i et forsøg på at finde deres ståsted og rolle i en efterhånden kvinde-dominerede verden, hvor mandens rolle (hvis vi da lige ser bort fra selve forplantningen) forlængst er udspillet.

Der er ganske enkelt ikke brug for ham mere – den danske mand! Efter at han nu er blevet dresseret, kastreret, rettet ind og rettet på gennem årtier … ja, så er han nu præcis, som "vi" har formet ham – og nu har vi hverken brug for ham, eller respekt for ham mere. For vi kvinder, vi kan jo det hele selv. Vi tjener penge, vi går på kurser i ”Kend din bil” (med behageligt selskab af unge mekanikere), vi lægger budget, vi hænger lamper op – ja, vi klarer sågar vores egne orgasmer uden synderligt andet besvær end køb af 4 stk. AAA batterier i ny og næ. Nemt, bekvemt …. og i virkeligheden helt forfærdeligt fladt og trist.

Kvindebevægelsen har – sagt med et populært udtryk – sejret af helvede til! Nu betaler vi allesammen prisen. Vi savner hinanden – mænd savner kvinder, kvinder savner mænd!

Er det mon ikke muligt, at få den lille gnist, den livsbekræftende hverdagsmagi mellem mand og kvinde tilbage? Trænger vi ikke til det her i 2010?

Jeg tror faktisk den stadig er der – dér lige foran næsen på os… magien. Vi ser den bare ikke? Ser vi f.eks. at ”den rigtige mand” forsøger at åben døre for os, hører vi at han komplimenterer os, kan vi tage imod hans gentleman manere, kan vi rumme at lade ham komme lidt til – kan vi rumme at slippe kontrollen, lade os føre og være kvinder - uden at føle det som et angreb og et nederlag.

Opdraget af stærke, frigjorte mødre i 70’erne, der opfattede feminine dyder som en kontrast til intelligens og selvrespekt, så falder det os svært. MEN jeg vil øve mig, jeg vil gerne gøre forsøget. For efterhånden synes jeg, at de ”røde strømper” strammer mere end de støtter!

Jeg er kvinde, jeg er stærk, jeg er stolt – og jeg er også villig til at indrømme, at ligestillingen er gået over gevind. Lad os i stedet rumme kønnenes forskelligeheder, lad os respektere at de mærkeligste ingredienser ofte ender i en fantastisk cocktail, lad os holde op med hele tiden at skulle "forstå" hinanden – og lad os i stedet arbejde på, at finde nogle af de gode gamle dyder frem af gemmerne, så kvinder igen kan føle sig som kvinder, og mænd som mænd ( ... hvis der ellers er nogle mænd tilbage der tør!)

Så - du danske mand ... TAG DIG SAMMEN, RET DIG OP og MAND DIG OP ... så tror jeg, vi er et par feminister eller 5 der er mere end klar til at flå de røde strømper af, hoppe i en kjole og lade os forføre.

Det er jo til syvende og sidst "den lille forskel", der gør den meget store forskel!

At være i live - eller LEVE... that's the question?

Hvorfor er det lige… at vi ikke vil dø? Nogensinde!

”Lev 15 år længere”! Ekspert-udtalelser i radioen fra morgenstunden. Opskriften er sådan set den vi kender… motion, sund kost, økologi, nul smøger, meditation, ”moderat” alkoholindtag osv.osv.. Så bliver vi oldgamle – alle sammen!

Men gider vi overhovedet leve 15 år længere? Hvad er det for et fantastisk og forjættende liv der ligger derud i alderdommen og venter? Er der mon nogle af eksperterne der ved det?

Måske er det bare mig.... men jeg kan bare godt blive lidt forvirret omkring fascinationen af udødeligheden. De virker jo ikke ligefrem som om, de ikke kan få armene ned af begejstring, de gamle. Måske er de bare ikke gamle nok... eller også har de simpelthen ikke ”forsaget” nok igennem livet – og derfor har de nu slidte, ømme led og svigtende syn, hørelse og hukommelse! Det må være derfor.

I dag er vi meget klogere – i dag ved vi, hvordan man lever 15 år længere. Godt man lige fik den information med – så man har noget at glæde sig til… langt derude i fremtiden. For vores generation bliver nemlig ikke ramt af gigt, svigtende syn, galoperende demens eller andre ubehageligheder.

Vi VED, hvordan man ”forsager” – hver dag, hele livet! Vi forsager ”Djævelen”... alle hans gerninger og al hans væsen…… herunder regnet UV-stråler, rødvin, hvedemel, nytårs-cigar og jordbærkage! Sund fornuft er ikke nok mere – der skal detox’es, bekymres og forsages!

Og for pokker vi bliver gamle – og stramme om munden! Stramme af at snerpe sammen og forsage.

Måske kunne vi også bare leve livet – mens vi er her. Ikke nødvendigvis som om hver eneste dag var den sidste – måske snarere som om hver eneste dag tæller, som om hver eneste dag ikke bare er tidsfordriv, til vi når pensionsalderen og rigtig skal leve livet… i ufatteligt mange år.

Jeg vil LEVE – jeg vil grine og græde, jeg vil nyde livet, maden, kærligheden, vinen, kroppen og verden… med alt hvad den har at tilbyde – uden endeløse bekymringer og dårlig samvittighed.

Og jeg bliver (måske) gammel – med masser af rynker omkring øjnene. Rynker der er kommet af at smile til verden – lige dér midt i solen… med en stor, kalorieholdig jordbærkage og et kæmpe glas vin...

KYS DET NU – DET SATANS LIV*
og grib det
fang det
før det er forbi …..

(*TV2 – Steffen Brandt)